- Faglighed, ansvar og relationer er fundamentet for vores arbejde
En kvinde på 34 år havde været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode. Hun ønskede at komme i arbejde, men oplevede, at vejen dertil var uoverskuelig. Hun havde begrænsede danskkundskaber, kendte kun i mindre grad til det danske arbejdsmarked og var usikker på, hvad kommunen forventede af hende.
Hun havde flere gange haft svært ved at møde stabilt til samtaler og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Det blev i begyndelsen opfattet som manglende motivation. I samtaler med hende blev det imidlertid tydeligt, at fraværet især hang sammen med misforståelser, utryghed og manglende forståelse af aftalerne med jobcentret.
Kommunen iværksatte derfor et mentorforløb med fokus på struktur, mødestabilitet og progression mod praktik og beskæftigelse. Kursens mentorside fremhæver netop praksisnær støtte, fastholdelse af motivation og koordinering med jobcenter, arbejdsgiver eller uddannelsessted som centrale elementer i indsatsen.
Kursen matchede hende med en mentor, som talte hendes modersmål og havde kulturel forståelse for hendes baggrund. Det gjorde det muligt at skabe en tryg relation og få en mere præcis forståelse af de barrierer, der stod i vejen for hendes deltagelse.
Mentoren gennemgik sammen med hende:
Mentoren oversatte ikke blot ordene, men formidlede også den kommunale praksis og de forventninger, der knyttede sig til forløbet. Gennem forståelsestjek blev hun bedt om at forklare aftalerne med egne ord. Det gjorde det muligt at opdage og afklare misforståelser, inden de førte til nye udeblivelser.
Sammen med hende blev de overordnede beskæftigelsesmål omsat til konkrete og realistiske delmål.
Der blev blandt andet arbejdet med:
Mentoren anvendte en løsningsfokuseret og ressourceorienteret tilgang. Fokus var derfor ikke alene på hendes tidligere fravær, men også på de situationer, hvor hun allerede havde formået at møde, samarbejde og gennemføre aftaler. Disse erfaringer blev brugt til at opbygge hendes mestringsstrategier og tro på egne muligheder, i tråd med Kursens beskrevne metodiske tilgang.
Efter en indledende periode begyndte hun at møde stabilt til samtaler og aftalte aktiviteter. Hun blev samtidig bedre til selv at kontakte mentoren eller jobcentret, hvis hun var i tvivl om en aftale.
I samarbejde med hende og hendes rådgiver blev der fundet en virksomhedspraktik inden for køkken og kantine, hvor hun kunne anvende tidligere erfaringer og udvikle sine dansksproglige og faglige kompetencer.
Praktikken blev etableret med et begrænset ugentligt timetal. Mentoren hjalp inden opstarten hende med at forstå:
Mentoren deltog efter aftale ved den indledende samtale med virksomheden. Her blev der skabt en fælles forståelse af hendes ressourcer, støttebehov og praktikmål.
I de første uger havde hun hyppig kontakt med mentoren. De forberedte arbejdsdagene og fulgte op på situationer, som havde været vanskelige. Mentoren fungerede samtidig som bindeled mellem hende, rådgiveren og virksomheden, uden at overtage hendes ansvar eller arbejdsgiverens ledelsesopgave.
Da hun blev mere tryg ved arbejdspladsen, blev hendes ugentlige timetal gradvist udvidet. Mentorens støtte blev samtidig reduceret.
Hvor mentoren i starten hjalp med både planlægning, mødeforberedelse og kontakt til virksomheden, begyndte hun efterhånden selv at:
Mentoren fulgte fortsat op på progressionen og hjalp hende med at fastholde de strategier, der virkede. Fokus blev gradvist flyttet fra tæt støtte til selvstændig problemløsning og fastholdelse.
Efter seks måneder havde hun gennemført sin virksomhedspraktik med stabilt fremmøde. Hun var blevet mere sikker i kommunikationen med både jobcentret og arbejdspladsen og havde fået en bedre forståelse af sine mål, muligheder og forpligtelser.
Virksomheden tilbød efterfølgende hende en deltidsansættelse med mulighed for gradvis optrapning. Mentorens støtte blev udfaset i takt med, at hun blev i stand til selv at håndtere fremmøde, arbejdsopgaver og kontakten til de relevante samarbejdspartnere.
For rådgiveren gav forløbet samtidig et mere nuanceret billede af hendes ressourcer og barrierer. Det blev tydeligt, at hendes tidligere udeblivelser ikke alene skyldtes manglende motivation, men også sproglige misforståelser, kulturelle forskelle og usikkerhed om den kommunale praksis.
Casen viser, hvordan en mentorindsats kan skabe progression gennem en kombination af relationsarbejde, kulturel brobygning, praksisnær vejledning, tydelige delmål og tværgående koordinering. Målet er ikke at gøre borgeren afhængig af mentoren, men at styrke borgerens forudsætninger for selv at deltage i og fastholde job, uddannelse eller beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Beskæftigelsesrettet mentorstøtte
Seks måneder
Stabil deltagelse og progression mod arbejdsmarkedet
Forståelse af aftaler, mødestabilitet, praktikopstart og øget selvstændighed
Relationsarbejde, kulturel brobygning, LØFT, ressourcefokus, forståelsestjek og praksisnær støtte
Borgeren, jobcentret, mentoren og praktikvirksomheden
Ustabil deltagelse → stabilt fremmøde → virksomhedspraktik → deltidsansættelse
Øget selvstændighed og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet