faglig støtte gennem svære processer

Støtteperson til forældre

En støtteperson til forældre er en uvildig fagperson, der støtter, vejleder og styrker dig som forælder i situationsafgørende forløb, fx ved anbringelse eller komplekse familieprocesser. Formålet er at give dig tryghed, overblik og handlekraft, så du kan varetage dine rettigheder og være den bedst mulige støtte for dit barn.

En uvildig støtte for forældre

En støtteperson er en faglig ressource, der står på forældrenes side i komplekse sagsforløb, fx når et barn er anbragt uden for hjemmet. Støttepersonen fungerer som din samtalepartner, rådgiver og støtte gennem hele processen og hjælper dig med at forstå afgørelser, dokumenter og de skridt, der tager i kontakten med kommunen, anbringelsesstedet og øvrige aktører.

Støttepersonen kan fx hjælpe med:

  • at forberede og følge op på møder med sagsbehandleren

  • at gennemgå og forklare afgørelser og dokumenter

  • at navigere i kommunikation med myndigheder og samarbejdspartnere

  • at støtte dig følelsesmæssigt i svære samtaler og beslutninger

  • at sikre, at dine rettigheder og dit barns trivsel er i fokus

Kursen Socialpædagogisk konsulentvirksomhed - logo

Faglig og empatisk støtte

Hos Kursen Konsulent tilrettelægger vi støttens forløb med respekt for både dig som forælder og din families situation. Vores støttepersoner arbejder med:

  • Respektfuld vejledning
    vi møder dig, hvor du er, og hjælper dig med at sætte ord på dine behov.

  • Strategisk forberedelse
     vi støtter dig i at få mest muligt ud af møder og dialoger med myndigheder og samarbejdspartnere.

  • Emotionel støtte
     vi er med til at skabe overblik og ro i en ofte følelsesmæssigt udfordrende tid.

  • Samarbejde med fagpersoner
     vi bidrager til klar kommunikation mellem dig og øvrige parter, så dit perspektiv høres.

Formålet er at sikre, at du som forælder føler dig tryg, forstået og styrket i dine beslutninger, uanset kompleksiteten i situationen.

Tilbuddet om en støtteperson er især relevant:

  • når et barn anbringes uden for hjemmet

  • hvis du som forælder oplever usikkerhed i mødet med myndigheder

  • i situationer med høj følelsesmæssig belastning

  • når du har behov for ekstra støtte til møder, dokumenter eller dialog med fagpersoner

  • når du ønsker faglig sparring på dine rettigheder og muligheder i forløbet

Støttepersonen hjælper med at klargøre dine mål, ønsker og handlemuligheder, så du står stærkere i samarbejdet om dit barns trivsel.

Kursen tilbyder støtteperson til forældre med fokus på vejledning, dialog og styrkelse af forældrerollen.

Støtteperson efter Barnets lov § 75

Efter Barnets lov § 75 skal kommunen træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Bestemmelsen gælder ved anbringelse efter:

  • Barnets lov § 46 om anbringelse med samtykke
  • Barnets lov § 47 om anbringelse uden samtykke
  • § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Støttepersonen skal tilbydes fra det tidspunkt, hvor en anbringelse indgår som et konkret element i kommunens indsats. Det betyder, at støtten kan begynde, inden barnet eller den unge fysisk flytter til anbringelsesstedet.

Hver person, der har del i forældremyndigheden, skal have tilbud om en støtteperson. Hvis begge forældre ønsker den samme støtteperson, kan kommunen udpege den pågældende til dem begge

Formålet med en støtteperson

Formålet med støttepersonordningen er blandt andet at hjælpe forældrene med:

  • at forholde sig til og blive afklaret omkring anbringelsen
  • at fastholde og udvikle forældrerollen under anbringelsen
  • at styrke kontakten og samarbejdet omkring barnet eller den unge
  • at forstå anbringelsesforløbet og de forskellige aktørers roller
  • at håndtere den følelsesmæssige belastning, der kan følge med anbringelsen
  • at deltage mere forberedt i møder og dialoger
  • at bevare fokus på barnets eller den unges behov.

Støtten kan være relevant, uanset om barnet eller den unge er anbragt på grund af forhold hos forældrene, egne støttebehov eller en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Hvad kan støttepersonen hjælpe med?

Støttepersonens konkrete opgaver tilpasses forælderens behov og kommunens afgørelse.

Støttepersonen kan blandt andet hjælpe med:

  • at skabe overblik over anbringelsesforløbet
  • at forberede spørgsmål og emner til møder
  • at følge op på møder og gennemgå, hvad der blev aftalt
  • at læse og forstå skriftligt materiale om anbringelsen
  • at forklare fagudtryk og arbejdsgange i det offentlige system
  • at sætte ord på bekymringer, ønsker og behov
  • at forberede dialogen med kommunen og anbringelsesstedet
  • at håndtere svære følelser i forbindelse med anbringelsen
  • at reflektere over forældrerollen under anbringelsen
  • at forberede og følge op på samvær med barnet eller den unge
  • at fastholde fokus på relationen til barnet
  • at skabe større ro og struktur omkring vigtige beslutninger og samtaler.

Støttepersonen kan også give et respektfuldt modspil og hjælpe forælderen med at se en situation fra flere perspektiver. Det kan være betydningsfuldt i et forløb, hvor følelser, uenigheder og mange informationer kan gøre det svært at bevare overblikket.

Støttepersonen overtager ikke sagen

Støttepersonen støtter forælderen, men overtager ikke forælderens eller myndighedernes ansvar.

En støtteperson efter § 75 er derfor ikke:

  • kommunal sagsbehandler eller børne- og ungerådgiver
  • juridisk rådgiver eller advokat
  • partsrepræsentant
  • behandler eller terapeut
  • den fagperson, der træffer afgørelse om anbringelse eller samvær
  • automatisk den person, der udfører støttet eller overvåget samvær.

Støttepersonen kan hjælpe forælderen med at forstå skriftligt materiale og formulere spørgsmål, men skal ikke give egentlig juridisk rådgivning eller love et bestemt resultat i sagen.

Hvis der er behov for behandlingsmæssig støtte til eksempelvis psykiske vanskeligheder, misbrug eller fastlåste familiemønstre, skal dette varetages gennem en anden relevant indsats. Den officielle vejledning understreger, at støttepersonen ikke varetager behandlingsmæssige opgaver.

Samarbejde med familie, skole og netværk

Afklaring af kommunens afgørelse:

Inden opstart afklarer Kursen rammerne for opgaven med kommunen. Det omfatter blandt andet formålet, timeomfanget og eventuelle særlige behov hos forælderen.

Valg og match:

Forælderen præsenteres for en kvalificeret støtteperson, som matcher opgaven. Det sikres, at støttepersonen kan arbejde uafhængigt og har de relevante kompetencer.

Opstartssamtale:

Ved den første samtale afklares forventninger og roller. Forælderen får mulighed for at beskrive sin situation, sine behov og de dele af anbringelsesforløbet, der opleves mest vanskelige.

Løbende støtte:

Samtalerne kan have fokus på aktuelle møder, dokumenter, samvær, følelsesmæssige reaktioner og samarbejdet med de øvrige personer omkring barnet.

 

Opfølgning:

Kommunen vurderer løbende støttebehovet og fastsætter omfanget. Hvis forælderens situation eller anbringelsesforløbet ændrer sig, kan der være behov for at justere støtten.

Målet med støttepersonforløbet:

Målet er, at forælderen oplever større overblik, ro og mulighed for at deltage konstruktivt i anbringelsesforløbet.

Et forløb kan blandt andet bidrage til:

  • bedre forståelse af anbringelsen og de forskellige aktørers roller
  • større tryghed før og efter møder
  • tydeligere kommunikation med kommunen og anbringelsesstedet
  • bedre mulighed for at formulere spørgsmål og ønsker
  • støtte til at håndtere sorg, bekymring og usikkerhed
  • styrket forældrerolle under anbringelsen
  • bedre forberedelse til samvær
  • mere konstruktivt samarbejde omkring barnet
  • fastholdelse af en betydningsfuld relation til barnet eller den unge.

Kursen tilbyder støttepersoner til forældre med fokus på faglighed, respekt, tydelige roller og støtte gennem hele anbringelsesforløbet.

Ofte stillede spørgsmål - Støttepersoner til forældre

Hvad er en støtteperson efter Barnets lov § 75?

En støtteperson efter § 75 er en person, som støtter forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Støttepersonen kan blandt andet hjælpe med følelsesmæssig støtte, mødeforberedelse, forståelse af skriftligt materiale og afklaring af spørgsmål om anbringelsesforløbet.

Hvem skal tilbydes en støtteperson?

Kommunen skal træffe afgørelse om at tilbyde en støtteperson til den eller de personer, der har del i forældremyndigheden over barnet eller den unge.

Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, skal de hver især have tilbuddet. De kan vælge hver sin støtteperson eller ønske den samme.

Hvornår skal støttepersonen tilbydes?

Støtten skal tilbydes, når anbringelsen indgår som et konkret element i indsatsen. Det kan derfor være før selve flytningen til anbringelsesstedet og ikke først, når barnet eller den unge allerede er flyttet.

Er det frivilligt at modtage en støtteperson?

Ja. Kommunen skal tilbyde støttepersonen, men forælderen bestemmer selv, om tilbuddet skal modtages.

Kan forælderen selv vælge støttepersonen?

Ja. Forælderen kan vælge den konkrete støtteperson. Kommunen kan stille en liste med kvalificerede personer til rådighed, som forælderen kan vælge imellem.

Er støttepersonen ansat af kommunen?

Støttepersonen skal være uafhængig af den kommunale forvaltning, selvom kommunen træffer afgørelse om tilbuddet og dækker udgiften.

Støttepersonen må derfor ikke fungere som sagsbehandler eller repræsentere kommunens myndighedsrolle.

Hvad kan støttepersonen hjælpe med?

Støttepersonen kan blandt andet hjælpe med:

  • mødeforberedelse og opfølgning
  • gennemgang af skriftligt materiale
  • forståelse af anbringelsesforløbet
  • formulering af spørgsmål og bekymringer
  • følelsesmæssig støtte
  • refleksion over forældrerollen
  • forberedelse til kontakten med barnet eller den unge.

Det konkrete indhold tilpasses forælderens behov.

Er støttepersonen det samme som en bisidder?

Nej. En bisidder har typisk fokus på at støtte borgeren i forbindelse med et konkret møde.

Støttepersonen efter § 75 kan støtte forælderen mere løbende gennem anbringelsesforløbet. Forælderen kan godt have både en støtteperson og en bisidder.

Er støttepersonen en behandler?

Nej. Støttepersonen skal ikke udføre behandlingsmæssige opgaver i relation til eksempelvis misbrug, psykiske lidelser eller andre behandlingskrævende problemer.

Hvis der er behov for behandling, skal kommunen eller forælderen undersøge mulighederne for en særskilt relevant indsats.

Hvor mange timers støtte kan forælderen få?

Der findes ikke et fast timetal, som gælder i alle sager.

Kommunen fastsætter tidsforbruget ud fra en konkret vurdering af forælderens behov, udbyttet af støtten og det sted i anbringelsesforløbet, hvor støtten gives.

Skal der udarbejdes en plan for støtten?

Når kommunen iværksætter støtte efter §§ 75 eller 76, skal den som udgangspunkt udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene.

Planen kan i visse situationer erstattes af en helhedsorienteret plan, hvis betingelserne er opfyldt, og forælderen samtykker.

Tag kontakt til os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at drøfte en konkret sag eller et muligt samarbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi står klar til at rådgive og vende mulighederne og besvarer alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.