støtte til job, uddannelse og hverdagsstruktur
Mentorstøtte
Fagligt og personligt tilpasset mentorstøtte til voksne
Mentorstøtte efter § 31b i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats er et beskæftigelsesrettet tilbud, hvor du får tilknyttet en mentor, der kan støtte dig i hverdagen, på vej til job, i uddannelse eller i aktiv beskæftigelse. Mentoren er en fast støtteperson, som hjælper dig med at navigere i udfordringer, skabe struktur og fastholde motivation gennem hele forløbet.
Mentorstøtten tilpasses den enkeltes behov. Vi hjælper blandt andet med at skabe struktur i hverdagen og støtte op om mødestabilitet. Derudover kan vi hjælpe i kontakten til jobcenter, arbejdsgiver eller uddannelsessted, give praktisk støtte til at håndtere daglige udfordringer samt bidrage med motivation, relationsarbejde og støtte til at fastholde indsatser og aktiviteter. Vi fungerer også som bindeled mellem dig og relevante aktører i job eller uddannelse.
Vores arbejde er forankret i forskellige pædagogiske og socialfaglige metoder, herunder LØFT-metoden og en ressourceorienteret tilgang samt individuelle samtaleforløb med den enkelte borger. Vi anvender disse metoder med udgangspunkt i det, der er aftalt med kommunen, og det, som vi løbende identificerer gennem forløbet.
Relationel, praktisk og målrettet indsats
Hos Kursen Konsulent tilrettelægger vi mentorstøtten med fokus på relation, tillid og praktisk støtte, så du oplever tryghed og fremgang gennem hele forløbet. Vores mentorer arbejder tæt med dig, din sagsbehandler og øvrige samarbejdspartnere for at sikre:
en struktureret hverdag og stabil deltagelse
målrettet støtte i job, uddannelse eller aktivitet
klare mål for forløbet og opfølgning på udvikling
hjælp til at håndtere sociale og praktiske udfordringer
justering af indsatsen i takt med dine behov
Vi tilpasser mentorforløbet individuelt, så du får den støtte, der giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes, både personligt og i forbindelse med beskæftigelse eller uddannelse.
Mentorstøtte er relevant for voksne, der har behov for hjælp til at komme i gang med eller fastholde:
job eller beskæftigelsesrettet aktivitet
uddannelse eller praktik
struktur i hverdagen
kontakt og samarbejde med myndigheder eller arbejdsgivere
Det kan fx være borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, oplever sociale eller psykiske barrierer, eller som har brug for støtte til at fastholde et uddannelsesforløb eller job. Beslutningen om mentorstøtte træffes af jobcenteret på baggrund af en individuel vurdering af dine behov.
Læs mere om voksne
Tag kontakt til os
Har du spørgsmål, eller ønsker du at drøfte en konkret sag eller et muligt samarbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi står klar til at rådgive og vende mulighederne og besvarer alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage.