- Faglighed, ansvar og relationer er fundamentet for vores arbejde
Familien bestod af pige på 12 år, hendes lillebror og deres forældre. Kommunen havde gennem en periode været bekymret for hendes trivsel. Hverdagen var præget af hyppige konflikter, og hun havde et stigende skolefravær.
Konflikterne opstod særligt omkring morgenrutiner, skærmbrug, sengetider og krav fra skolen. Når hun blev presset, reagerede hun ofte med vrede, gråd eller ved at trække sig ind på sit værelse. Forældrene forsøgte begge at hjælpe, men håndterede situationerne forskelligt. Den ene forælder skærpede kravene, mens den anden ofte fjernede kravene for at skabe ro.
Det betød, at familien manglede en fælles retning. hun oplevede, at de voksne ikke forstod hende, mens forældrene følte sig magtesløse og usikre på, hvordan de skulle reagere.
Kommunen iværksatte derfor familiebehandling efter Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen omfatter familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge
I begyndelsen havde familiebehandleren fokus på at skabe en tryg arbejdsalliance med både hun, hendes forældre og lillebroren.
Der blev gennemført individuelle samtaler med hende og forældrene samt fælles familiesamtaler. Formålet var at få en helhedsorienteret forståelse af familiens situation og sikre, at både barnets og de voksnes perspektiver blev inddraget.
Sammen med familien undersøgte familiebehandleren:
Det blev tydeligt, at konflikterne ofte begyndte, når hun blev mødt med flere krav på én gang. Forældrene reagerede herefter hurtigt på hendes adfærd, men havde vanskeligt ved at forstå den uro og følelse af utilstrækkelighed, der lå bag reaktionen.
Kommunens overordnede formål blev sammen med familien omsat til konkrete behandlingsmål:
I den næste fase arbejdede familien med mentalisering. Det indebar blandt andet, at familiemedlemmerne øvede sig i at være nysgerrige på de tanker, følelser og behov, der kunne ligge bag hinandens adfærd.
Forældrene arbejdede eksempelvis med at skelne mellem:
“hun vil ikke samarbejde”
og:
“hun kan være overbelastet og har brug for hjælp til at overskue situationen.”
Det betød ikke, at kravene blev fjernet. Kravene blev i stedet gjort tydeligere, mere overskuelige og tilpasset den konkrete situation.
Familien indførte et fælles pausesignal, som kunne anvendes, når konfliktniveauet begyndte at stige. Under en pause skulle de voksne undgå lange forklaringer og diskussioner. Samtalen blev først genoptaget, når alle var mere følelsesmæssigt regulerede.
Familiebehandleren anvendte også en løsningsfokuseret og ressourceorienteret tilgang. Familien undersøgte de tidspunkter, hvor morgener, måltider eller samtaler fungerede bedre, og identificerede, hvad de konkret gjorde anderledes i disse situationer.
Mentalisering, LØFT og en ressourceorienteret tilgang er blandt de metoder, Kursen beskriver som en del af sit faglige arbejde.
Behandlingen foregik ikke kun gennem samtaler. Familien arbejdede også med konkrete redskaber og øvelser mellem møderne.
Der blev blandt andet etableret:
Forældrene øvede sig i at kommunikere mere ensartet og undgå at korrigere hinanden foran børnene. Hun øvede sig samtidig i at fortælle, når hun havde behov for en pause, hjælp eller mere tid til at løse en opgave.
Efter konkrete hverdagssituationer talte familien og familiebehandleren om, hvad der var sket. Fokus var ikke på at placere skyld, men på at undersøge samspillet og finde små justeringer til næste gang.
Familiebehandleren støttede også forældrene i at fastholde alderssvarende forventninger til hende. Målet var ikke, at familien skulle undgå alle konflikter, men at de skulle blive bedre til at håndtere uenigheder uden langvarig eskalering og brud i relationerne.
Hendes mistrivsel viste sig både i hjemmet og i skolen. Efter aftale med familien blev skolen derfor inddraget i relevante dele af forløbet.
Familiebehandleren, skolen, forældrene og den kommunale rådgiver skabte en fælles plan for hendes skolegang. Der blev blandt andet aftalt:
Familiebehandleren bidrog med viden om de strategier, familien arbejdede med hjemme, så hun så vidt muligt blev mødt på en genkendelig måde i de forskellige sammenhænge.
Kommunen modtog løbende status på indsatsmålene, familiens progression og de områder, der fortsat krævede opmærksomhed. Kursens egen beskrivelse af familiebehandlingen fremhæver netop et tæt og gennemsigtigt samarbejde med familie, rådgiver og andre fagpersoner samt løbende evaluering og justering.
Efter nogle måneder oplevede familien, at konflikterne opstod sjældnere og blev afsluttet hurtigere. Forældrene blev bedre til at bevare roen, fastholde en fælles retning og genetablere kontakten til hende efter vanskelige situationer.
Hun begyndte i højere grad at fortælle, når hun følte sig presset. Hun kunne oftere bruge det aftalte pausesignal, inden situationen eskalerede.
Da forandringerne havde været stabile gennem en periode, blev samtalerne gradvist mindre hyppige. Familien udarbejdede sammen med familiebehandleren en vedligeholdelsesplan med:
Udfasningen blev koordineret med familien og den kommunale rådgiver.
Familiebehandlingsforløbet varede otte måneder.
Ved afslutningen var konflikterne i hjemmet blevet væsentligt mindre intense og mindre langvarige. Forældrene havde udviklet en mere fælles og forudsigelig tilgang, og de var blevet bedre til at forstå Hendes adfærd som kommunikation frem for alene som modstand.
Hun kunne i højere grad:
Hendes skolefravær var reduceret, og hun deltog igen mere regelmæssigt i både undervisningen og klassefællesskabet.
Familien oplevede fortsat uenigheder, men havde fået konkrete redskaber til at håndtere dem. Forløbets mål var derfor ikke en konfliktfri familie, men et tryggere og mere bæredygtigt familiesamspil, hvor de voksne kunne tage ansvar for rammerne, og børnene i højere grad oplevede at blive forstået og inddraget.
Familiebehandling efter Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 5
Otte måneder
At styrke barnets trivsel og skabe et tryggere og mere stabilt familiesamspil
Kommunikation, konflikthåndtering, forældrekompetencer, følelsesregulering, struktur og skolegang
Relationsarbejde, mentalisering, LØFT, ressourceorienteret tilgang, familiesamtaler og praksisnære øvelser
Familien, skolen, den kommunale rådgiver og familiebehandleren
Fastlåste konflikter → fælles forståelse → nye strategier → stabilisering → planlagt udfasning
Færre eskaleringer, tydeligere forældresamarbejde, mere stabil skolegang og øget trivsel hos barnet