Sådan nedbrød vi den sproglige barriere mellem familie og kommune

En aftale kan være tydelig for den kommunale rådgiver og samtidig være svær at forstå for familien. Når sproget står i vejen, kan det udfordre både samarbejdet og mulighederne for at lykkes med en socialfaglig indsats. Hos Kursen Konsulent arbejder vi med at gøre indsatsen forståelig og anvendelig for de mennesker, den skal hjælpe.

Når aftaler bliver misforstået

I et forløb var en familie tilknyttet kommunen på grund af bekymring for barnets skolefravær og trivsel. Familien havde begrænsede danskkundskaber og svært ved at forstå kommunens beskeder. Rådgiveren oplevede udeblivelser og aftaler, der ikke blev fulgt. Familien var usikker på forventningerne og baggrunden for kommunens bekymring.

En konsulent med sproglige og socialfaglige kompetencer

Konsulenten gennemgik kommunens bekymringer, afgørelser og mål med familien i et sprog, de kunne forstå. Faglige formuleringer blev omsat til konkrete hverdagssituationer, så familien kunne se sammenhængen mellem lovgivningen, kommunens vurdering og de handlinger, der blev forventet af dem.

Familien fik blandt andet forklaret:

hvorfor kommunen fulgte op på barnets skolefravær
hvad formålet med indsatsen var
hvilke mål der var aftalt
hvilket ansvar kommunen, familien og konsulenten hver især havde
hvordan familiens handlinger kunne påvirke det videre forløb
hvilke faldgruber der kunne opstå, hvis aftaler blev misforstået eller ikke fulgt
hvordan familien kunne stille spørgsmål og gøre opmærksom på uenighed eller bekymringer.

Konsulenten anvendte løbende forståelsestjek og bad familien forklare aftalerne med egne ord. På den måde blev det tydeligt, hvilke dele der fortsat var uklare, og hvor der var behov for yderligere formidling.

Kulturel og sproglig brobygning, der omsætter lovgivning og kommunale mål til forståelig praksis og styrker samarbejdet mellem familien og kommunen.

Kulturel brobygning begge veje

Konsulenten hjalp også rådgiveren med at forstå familiens perspektiv. Familiens tilbageholdenhed handlede ikke om manglende interesse for barnet, men blandt andet om usikkerhed over for myndigheder, forskellige forventninger til skole-hjem-samarbejdet og frygt for konsekvenserne af at fortælle åbent om familiens udfordringer.

Den kulturelle forståelse blev ikke brugt til at bortforklare problemer, men til at skabe et mere præcist grundlag for samarbejdet. Konsulenten kunne forklare familiens reaktioner og samtidig tydeliggøre over for familien, hvilke krav og rammer der gjaldt i den danske kommunale praksis.

Ved fælles møder støttede konsulenten dialogen og sikrede, at både familiens perspektiv og kommunens faglige bekymringer blev formidlet tydeligt og respektfuldt.

Fælles og konkrete mål

De overordnede mål blev omsat til få, konkrete delmål. Familien skulle blandt andet:

sikre, at barnet blev gjort klar til skole på aftalte dage
give skolen besked ved sygdom eller fravær
deltage i planlagte møder
kontakte rådgiveren eller konsulenten, hvis en aftale ikke kunne gennemføres
arbejde med en fast morgenstruktur i hjemmet.

Rådgiveren fik samtidig ansvar for at sikre, at ændringer og nye aftaler blev formidlet på en tydelig og forståelig måde.

Konsulenten fulgte familien tæt i den første periode og hjalp med at omsætte aftalerne til praksis. Efter hvert møde blev de vigtigste aftaler gentaget på familiens eget sprog og samlet i en enkel plan.

Resultatet af forløbet

Efter nogle måneder var samarbejdet mellem familien og kommunen blevet mere stabilt. Familien deltog i møderne, kontaktede rådgiveren ved ændringer og havde fået en bedre forståelse af formålet med indsatsen.

Rådgiveren oplevede samtidig, at familiens perspektiv blev tydeligere, og at det blev lettere at opstille realistiske mål sammen med dem. Barnets skolefremmøde blev forbedret, og familien begyndte i højere grad selv at tage ansvar for de aftalte handlinger.

Kursens konsulent blev gradvist mindre involveret, efterhånden som familien og rådgiveren kunne kommunikere mere direkte.

Forløbet viser, hvordan sproglige kompetencer, kulturel forståelse og socialfaglig formidling kan forebygge misforståelser og skabe et mere ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger og kommune. Målet er ikke blot, at familien modtager information, men at den reelt forstår rammerne, egne handlemuligheder, mulige faldgruber og de fælles mål for indsatsen.